Det er ved at være længe siden, at I sidst blev inviteret med indenfor på Filippas værelse. På værelset sker der løbende små ændringer, da jeg elsker at fornye indretningen med små søde detaljer i takt med hendes udvikling.
Om få uger fylder Filippa 3 år, og dette afspejler sig i den grad i hendes udvikling. Blandt andet er bleen væk og dette betyder, at den store, tunge puslekommode er flyttet ud fra værelset. Ind er flyttet det fineste lave garderobeskab fra FLEXA’s nye kollektion Cabby, som virkelig er fint, men mere om dette i et andet indlæg.
At klæde sig ud og lege rollelege er et stort hit, og på nuværende tidspunkt er det ofte rollen som mor, der går på arbejde og kommer hjem og passer Olivia (dukken), der er i høj kurs. Det er noget så skønt at lytte til og betragte. I samspil med dette klæder Filippa sig ofte ud i hendes fine skørter og kjoler, som nu har fundet plads i det smukke garderobeskab. De bliver taget på sammen med en sløjfe i håret, og så skal vi høre dansemusik og danse.
I takt med Filippas interesse for at klæde sig ud og se sig selv i spejlet, var de smukke ballon spejle fra Elements Optimal en del af Filippas ønsker til hendes fødselsdag, som glædeligt blev opfyldt. Jeg har tidligere vist dem frem i et andet indlæg, men de fortjener endnu en omtale, da jeg simpelthen er vild med dem. Udover at deres design er smukt, så skaber de en stor glæde for Filippa.
Filippa sover forsat i hendes Sebra Kili seng. Siden hun var 1 år og 10 måneder har sengen været trukket ud til juniorseng. Vi har været og er forsat meget glade for sengen, og den kan stadig sagtens rumme hende, hvilket jeg tænker vil være aktuelt indtil næste sommer, hvis ikke i længere tid. Når sengen engang skal skiftes ud drømmer jeg og den smukke enkelseng fra FLEXA Play eller Oliver Furniture’s smukke Wood seng.
Skyopslagstavle: Søsterne Grene // Prinsessekroner: H&M
Ballonspejle: Elements Optimal // Rystekugle: Djeco
Kaninlampe: Heico // Toiletbord: Vintage
Tøjdyr: Jellycat // Sengelinned: Konges Sløjd
/Christina
Vil du se mere Lippanoa? Så følg med på Instagram, Facebook, BloggerMoms og Bloglovin.
Skriv et svar