Når Tiden Tillader Det

Start juli havde jeg sidste arbejdsdag på mit arbejde, og foran mig ventede ferie efterfulgt af barsel med lillebror. Jeg har altid haft den holdning, at Filippa aldrig har skulle være i institution mere end nødvendigt, og har vi haft mulighed for at have hende på deltid og derved også spare penge på institutionsudgiften hver måned, så har vi benyttet os af denne mulighed. Bare kald mig en hønemor – på dette punkt står jeg gerne ved det! Men tanken om, at hun skulle være i institution, selvom vi havde muligheden for at give hende korte dage, har jeg aldrig kunne forlig mig med.
Af den grund var jeg heller ikke et sekund i tvivl om, at min forstående barsel ville betyde, at Filippa skulle på deltid i børnehaven. Hvorvidt dette fungerer for familier og de enkelte børn er jo meget individuelt, og her kan man bestemt ikke sammenligne, da børn har forskellige behov og trives forskelligt!
Filippa har nu været på deltid i ugerne op til vores sommerferie, og da hverdagen starter igen i dag, er det virkelig skønt, at vi bare kan tage det hele i vores eget tempo og nyde morgenen uden stress og jag.

Uden at jinxe noget, så er det virkelig en kæmpe fornøjelse med deltidsplads. Det er en helt anden pige, vi har fået herhjemme. Hendes humør og energiniveau er et helt andet, og det er en stor lykke at få så meget mere tid med hende både om morgenen, men også om eftermiddagen og aftenen. Samtidig har hun lynhurtigt fundet sin nye rytme og sover 1,5 time længere hver morgen end hun gjorde førhen, da både far og jeg skulle op og afsted på arbejde.
Hvordan rytmen bliver når lillebror melder hans ankomst, kan måske blive en anden snak, men den tid den “sorg”. Jeg er indstillet på at tage tingene stille og roligt, og så ser vi, hvordan det hele kommer til at fungere for vore lille familie. Men en ting er sikkert, at så langt så godt, så er det den helt rigtige beslutning!

/Christina