Terminsdag

Min terminsdag med lillebror er nået, og det er fantastisk at vide, at fødslen kan gå i gang, hvornår det end skal være. Samtidig er det også en speciel følelse at vide, at det lille vidunder i maven nu er helt færdigt og klar til at møde verden.
Da jeg med Filippa, som førnævnt i dette indlæg, fik planlagt kejsersnit, er det en helt anden oplevelse og nogle helt andre følelser, der rammer mig denne gang. Filippa kom planlagt tre dage før termin, og her var det ingen slinger i valsen i forhold til min strukturerede personlighed. Med lillebror er det helt anderledes. Alt er nu overalt til kroppens natur, og det er blot at vente og prøve at nyde ventetiden indtil vi meget snart er en familie på fire ♡
Selvom jeg har sagt til mig selv, at jeg blot skal nyde hver ekstra mulighed for kvalitetstid med den kommende storesøster, mon ikke så mit kontrolgen bliver sat på prøve på et eller andet tidspunkt? Det tror jeg…

Jeg har mit næste jordemoderbesøg på torsdag, hvor jeg vil være 40+4. På trods af daglig murren og menstrautionsligendesmerter i underlivet, er jeg helt overbevist om, at jeg når at komme til denne jordemodertid og nok også den næste og sidste inden eventuel igangsættelse.
Jeg håber inderligt, at jeg får lov til at opleve, at min krop selv sætter fødslen i gang enten ved vandafgang eller veer, men et eller andet siger mig dog, at det nok ender med en igangsættelse. Bliver dette aktuelt, vil det betyde igangsættelse en dag eller to inden min egen fødselsdag, og derfor med stor risiko eller chance – alt efter hvordan man ser på dette – for at lillebror ser dagens lys på min fødselsdag…
Jeg håber dog, at han fåe sin egen fødselsdag, men igen, jeg kan intet kontrollere og må derfor bare give slip og nyde det hele på den ene eller anden måde.

Når jeg tænker tilbage på min graviditet har den været fuld med masser af lykkestunder, men den har også været en hård omgang med voldsomme iskiassmerter i en lang periode, kort afløst af en periode uden smerter for så herefter at få voldsomme bækkensmerter fortil.
Efter jeg gik på barsel aftog smerter en del, men i sidste uge vendte de tilbage, og jeg kan tydeligt mærke det pres mit bækken er udsat for pånuværende tidspunkt. Egentlig havde jeg forventet, at det ville lindre, når lillebror satte sig fast i bækkenet og stabiliserede det, men sådan er det ikke helt. Så med masser af hvile grundet meget begrænset aktivitet, prøver jeg på mit bedste at lade op til det der venter os.
Heldigvis har jeg den indstilling, at jeg glæder mig helt vildt til fødslen og til at se, hvad kroppen er i stand til. Denne indstilling håber jeg at kunne bevare under fødslen, men igen, jeg har ingen idé om, hvad der venter mig, så vi må tage det som det kommer.
Og i guder, hvor jeg dog glæder mig til at se, hvem maven gemmer på. Mon lillebror ligner sin storesøster eller er helt sin egen? Får han sin fars øjne eller er det mon mine gener, der slår igennem denne gang? Det bliver simpelthen så spændende at se.

/Christina